Jubel, glæde og stor Römertopf-lykke på matriklen. Jeg har fået den store Römertopf og jeg ELSKER den allerede helt vildt! Første gang jeg tog den i brug lykkedes det mig at fylde den helt op – helt op til randen. Hvordan har jeg dog nogensinde kunnet klare mig med en lille Römertopf? Laver man, som jeg, ofte mad til en familie på 4 og helst mad, så der er nok til to dage, så er det altså den største Römertopf man skal have. Har du kun en lille Römertopf, så kig alligevel med her og nedjustér bare din portien. Idag lavede Römertopfen den lækreste kamsteg til os. En honningsaltet kamsteg serveret på en bund af kartofler, gulerødder, løg, bouillon og fløde. Det er en nem ret og en nem opskrift. Gængse flødekartofler bliver det ikke, jævn gerne stegeskyen hvis du vil, men vi gjorde ikke. Meget smagfuld ret blev det. Fuld tilfredshed herfra. Her kommer opskriften på: Marineret kamsteg i Römertopf på bund af kartofler og gulerødder: Du skal bruge (4-6 personer i 2 dage): 1 marineret nakkesteg á ca. 2 kg. Vi fandt en honningmarineret kamsteg med mandelflager, kan du finde sådan én er det fint, ellers kan en anden slags kam-skinkesteg bruges, en røget går også an. 3 kilo kartofler 6-7 gulerødder 2 store løg 1 helt hvidløg (du kan nøjes med mindre, meget hvidløg giver en meget god smag, synes jeg. Hvad mon mine kolleger siger imorgen? 1/4 liter fløde, gerne kaffefløde 1 liter bouillon Salt/peber. Sådan laver du marineret kamsteg i Römertopf på bund af kartofler og gulerødder: Sæt Römertopfen i blød i vand. Begge halvdele i minimum en halv time. Lav en liter bouillon og afkøl. Skræl kartofler og gulerødder. Læg dem hele eller halve i Römertopfen godt blandet med skiveskåret/grofthakket løg, friskpressede hvidløg og … Læs videre Marineret kamsteg i Römertopf på bund af kartofler og gulerødder
↧