Nogen gange er de simpleste menuer bare de lækreste! Hvad siger du til en lækker græsk inspireret menu, tryllet ud af det blå med få simple ingredienser? En menu der kan trylles frem få anstrengelser, og snildt kan nås, også selvom man har været på kaffebesøg ude i byen til sent? Opskriften på aftenens græske menu kommer her. Jeg var heldig at købe nakkekoteletterne færdigmarinerede, men alt andet er lavet “fra scratch”. Her kommer opskriften på: Græsk menu: krydrede kartofler, marinerede koteletter og bagt grønt: Du skal bruge (4 meget sultne personer): 4 store marinerede nakkekoteletter (lav gerne din egen marinade af olie og dit favoritkrydderi) 2 ½ kilo kartofler skrællet i små tern, 5-6 spsk. olie, 5-6 spsk. citronsaft, salt/hvidløgspeber, 5 spsk. tørret oregano Bagt grønt: 1 kilo gulerødder i tern, 2 rødløg i både, 1 peberfrugt i strimler og 1 squash i tern. Salt+ hvidløgspeber, 2-3 spsk. olie. Dressing: Tykmælk, 2 tsk akaciehonning, salt/hvidløgspeber Sådan laver du: Græsk menu: krydrede kartofler, marinerede koteletter og bagt grønt: Skræl kartoflerne og tænd ovnen på 175 grader varmluft. Skær kartoflerne i små tern og vend med olie, salt/peber, oregano og citronsaft. Læg kartoflerne i et godt stegefad, hvor de også vil kunne blive sprøde i bunden. Steg kartoflerne i ovnen i 45-60 minimum v. 175 grader varmluft. Vend flere gange undervejs. Jo sprødere, jo lækrere. Kartoflerne er færdige når de er knasende sprøde og gyldne. Ordn nu grøntsagerne: Skræl gulerødder, skær peberfrugt og squash i tern og rødløg i både. Vend med olie og krydderier. Bag grøntsagerne i 30 minutter ca. eller til de er gyldne og gennembagte. Find et stegfad og læg nakkekoteletterne heri. “Hvorfor skal koteletterne ikke steges på pande?” vil du nok spørge, men næh, når ovnen alligevel er varm, så er det da oplagt at stege nakkekoteletterne i ovnen … Læs videre Græsk menu: krydrede kartofler, marinerede koteletter og bagt grønt
↧