Lørdag, solskin, havluft, mågeskrig og forårslykke. Vi var en tur ved havet i dag for at beundre alt det smukke blå. I morgen starter første forårsmåned – ja, vi overlevede den lange vinter i gen, du og jeg Der er et indlæg på vej om vores lørdags-solskinstur til Bønnerup, tror jeg. Det trænger sig på. Havet gør indtryk. Vi besøgte fiskemanden, kiggede højt op i himlen, sukkede dybt og trak vejret ind. Det var lykkebringende og saliggørende at kigge ud i horisonten, op i himlen og ned i sandet. Vel hjemme igen var vi forfrosne med røde næser. Hvad passer bedre en råkold dag end en lun og lækker simreret på komfuret? Osso Buco blev stoppet i dagens simregryde, fyldt med rigeligt urter, tomat og rødvin. Simre, simre, simre i 3 timer. Voila. Mør og smag oksegryde. Det var en rigtig lækker ret, og nem at lave også. Du skal blot gå i gang i rigtig god tid, for retten skal simre så længe som muligt. Her kommer opskriften på: Mør og smagfuld osso buco i tomat og rødvinssauce: Du skal bruge: (4-6 personer) 1 kilo Osso Buco 6-8 spsk. hvedemel Smør til stegning 3 porrer i skiver 6 gulerødder i små tern 1 rød peberfrugt i strimler 2 dåser flåede tomater 1 flaske rødvin Salt, peber. Jævning: Maizena Smages til med: ketchup Sådan laver du mør og smagfuld osso buco i tomat og rødvinssauce: Skær snit i hinderne på osso buco’en (hvis ikke, vil stykkerne trække sig sammen og opad, som var der spændt en elastik omkring). Vi købte en pakke med 3 osso buco i, de vejede 1,1 kilo. Vend dem i hvedemel og drys med salt og peber. Svits osso buco’en på begge sider i smør. Jeg brugte min stegegryde, men du kan sagtnens bruge din stegeso/Römertopf i … Læs videre Mør og smagfuld osso buco i tomat og rødvinssauce
↧