![Flødekartofler med peberfrugt og løg]()
Weekend. Søndag og simremad i Römertopfen. Fantastiske Römertopf sejrede igen. Skønt at kunne fylde stegesoen og så ellers gå ud i solen og nyde det skønneste sensommervejr imens maden lavede sig selv. …..og sikke en skøn ret jeg fik kreeret i dag. Den lækreste møreste skinkesteg på bund af flødekartofler med masser af løg, hvidløg og peberfrugt. Flødekartoflerne fik et ekstra twist i dag. Jeg tilsatte bearnaisesauce. Ja interessant, ikke? …..Meget smagfuldt, nu er det tip også hermed givet videre ! Jeg iler med at bringe opskriften på marineret skinke og flødekartofler med peberfrugt og bearnaise i Römertopf. Du skal bruge: 1 marineret skinke eller skinkeculotte ( så stor som mulig, min vejede 1 kg, oksefilet kan også bruges måske også hamburgerryg?) 2½-3 kg kartofler 5 løg i skiver 2 peberfrugter i strimler 4-6 gulerødder i skiver 10 fed pressede hvidløg (et helt hvidløg!) 7,5 dl. fløde (brug gerne Milda fløde light, så retten ikke bliver for fed) En flaske Jensen-bearnaisesauce. For smagens skyld. Kan undværes Salt/hvidløgspeber. Denne opskrift rækker til 4 personer i 2-3 dage. Sådan laver du marineret skinke og flødekartofler med peberfrugt og bearnaise i Römertopf: Sæt begge halvdele af din Römertopf i blød i vand. Skræl kartofler og gulerødder Snit løg, gulerødder, kartofler og peberfrugt. Fyld Römertopfen 2/3 med kartofler og grønt i lag. Krydr undervejs med friskpressede hvidløg og salt og peber. Har du en 4-6 personers Römertopf kan alt fyldet måske være i den, men har du en lille som jeg, må du tilberede resten af kartoflerne i en skål for sig. Bland kartofler og grønt godt. Læg skinken på toppen og hæld fløden og bearnaisesaucen ved. Ja jeg ved godt at Jensen ikke er i kridthuset lige nu, men derfor er deres bearnaisesauce nu alligevel god. Det smagte rigtigt godt at blande flødekartoflerne op med bearnaise og de rigelige mængder løg, hvidløg og peberfrugt gjorde også retten ekstra smagfuld. Sæt Römertopfen i en kold ovn og steg i 4 timer v. 125 grader varmluft. Har du kun 3 timer så hæv temperaturen til 150 grader varmluft. Har du 5 timer så sænk temperaturen til 100 grader varmluft. Åbn låget, skær skinken og servér. Ja ER det ikke bare nemt? Skinken bliver saftig og mør, så mør at den kan være svær at skære. Ønsker du en mere fast skinke, så forkort tilberedningstiden med ½ time. Prik lige i kartoflern og mærk om de er […]